Skip to content

Velkommen til

 

TEMA:

Inspiration

 

Vintermørk er dagen – engletom og klar  lukker Nordens himmel – sig om januar.  Mågeskrig og kulde – jorden venter sne – her har Kristus været – her skal Ordet ske. Hvor kommer inspirationen fra? Gennem tiden har kunstnere både fundet svar i det guddommelige, det psykoanalytiske og det slidsomme håndværk.

 

Søren Kierkegaard, digter, filosof og teolog, skrev således om digteren: “Hvad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket eller Skriget strømme ud over dem, lyde de som skjøn Musik.”

Gennem sit enorme forfatterskab rejste han en tyfon af eksistentielle spørgsmål, men han vendte ofte tilbage til en slags taknemmelig undren over, hvor han mon fik det hele fra. For hvad er en digter egentlig? Og hvor kommer inspirationen fra?

Jeg tror, at han, ligesom mange andre, der har skrive- og talekunsten som deres arbejde, ser det som et kald, og i 1800-tallets dannelseskultur havde kunstnerne særstatus som beåndede væsener, der kunne sætte borgerskabet i forbindelse med det sublime, det guddommelige. Men Kierkegaard var ofte i dyb konflikt mellem at forstå sig selv som kunstner og som et kristent menneske.

Mens kunstnerens rolle er at se sit eget liv under en æstetisk og selvhenførende vinkel, mente Kierkegaard, at den kristne burde leve sit liv med det andet menneske, med næsten, ude på gader og stræder og i dagligdagens mangfoldige situationer. Et liv i kald og stand, for at tale med lutherske termer.

Et blandt flere paradokser i Kierkegaards forfatterskab er, at han stod dag ud og dag ind ved en pult og skrev om, at man ikke skulle stå dag ud og dag ind ved en pult og skrive om, at man ikke skulle stå dag ud og dag ind ved en pult – og så videre.

For en gave er jo en opgave, hvis andre også skal have gavn af den. Og det behøver man ikke være kunstner for at vide. Jeg er overbevist om, at ethvert menneske har et særligt talent, og det er ligegyldigt, om man er mekaniker eller sygeplejerske, så længe man gør det, man er god til. For jeg tror først, at man bliver glad, når man laver det, man er god til.

Og inspirationen kommer, når man er sammen med andre, når man oplever – og LEVER! Når man ikke blot lukker sig inde i sig selv, men lukker sig op for andre mennesker. Man skal jo brænde, før man kan tænde. Man skal med andre ord ikke vende verden ryggen ved sin pult, men vende pulten ryggen og gå ud i verden og være kristen:

Kærligt lød hans budskab: “Gå fra sted til sted. Hjælpsomhed og omsorg skal I bringe med”.  Enkel blev hans lære hver gang vi forstod  sådan lever Ordet klædt i kød og blod. Regnklar lysner dagen, vi er børn af ham der har elsket verden – fri for angst og skam  ta’r vi imod året stoler på hans ord:  Opløft jeres hjerter – lyset går mod nord!

Rikke Visby Wickbergy Wickberg